FredensReligion.dk er en faktabaseret hjemmeside, der beskæftiger sig med Islams politiske og ideologiske trussel mod Danmark og resten af den vestlige verden. Vi forholder os skeptiske overfor enhver religion, men vi mener at man gør klogt i at skelne mellem bestemte religiøse overbevisninger.
Problemet med ordet ‘religion’ er at det dækker over et bredt spektrum af fascinationer og ideologiske forpligtelser. Religion er på mange måder ligeså intetsigende som ordet ’sport’. Badminton og kickboxing har næsten intet til fælles, men alligevel tilhører de begge kategorien sport. Der findes sportsgrene som er baseret på vold og andre sportsgrene, hvor det er helt pinligt at komme til skade.